Hjemmearbejde - at afstikke rammer.

Med udbredelsen af hjemmearbejde, er der ingen tvivl om, at et meget stort antal  arbejdstagere får mulighed for selv at bestemme, om de ønsker at etablere deres arbejdsplads i eget hjem.

Står man overfor valget er det imidlertid vigtigt, at man gør sig klart, at det fleksible arbejdslivs fordele kan have et par bagsider. Fleksible arbejdstider kan være lige så stressende som afstressende. De faste arbejdstider, der før var tilrettelagt fra virksomheds og arbejdsgivers side, gav et enkelt og overskueligt arbejdsliv i temmelig faste rammer. På den anden side ønsker man jo selv at kunne tilrettelægge sin arbejdsdag, at bløde de rigide rammer op, så man kan kombinere arbejdsliv med hjemmeliv; at det ikke er enten arbejdet eller familien. Mange håber jo netop, at denne kombination vil betyde, at stress og jag udskiftes med kvalitetstid med familien.

Selvdisciplin og selvtilrettelæggelse.

Men dette er ikke noget, der sker automatisk. Det kræver en nøje tilrettelæggelse af arbejde i forhold til hjemme- og familieliv.

Tager man ikke denne del alvorlig, er faren, at ens hverdag bliver uoverskuelig, fordi rammerne mangler: Det fleksible arbejdsliv kræver overblik, overskud – at man evner selvtilrettelæggelse og besidder den nødvendige selvdisciplin. Det nytter ikke, at man lader sig distrahere af, at opvasken ikke er taget eller, at Bimmer gerne vil ud at gå tur – NU. For mange afbrydelser betyder, at man mister koncentrationen og hermed overblikket, og det er ganske indlysende, at ens produktivitet daler, og at kvaliteten i arbejdsopgaverne kommer til at lide herunder.

Nøgleordet er: selvtilrettelæggelse. Der skal helt enkelt lægges en strategi for, hvornår det er arbejdstid, og hvornår det er familietid/fritid. At man så har mulighed for at skubbe lidt hist og her, er jo en del af den fleksibilitet, man opnår ved at have flyttet sin arbejdsplads hjem.

Arbejdsnarkomani.

På den anden side lurer faren, at man simpelthen ikke kan finde ud af at holde fri. Dét, der var et af incitamenterne til at vælge en hjemmearbejdsplads, nemlig at få en bedre fordeling af arbejdstid og tid med familien, kan for nogle, være utrolig svær at opnå. Man udvikler sig til arbejdsnarkoman, hvor man af den ene eller anden årsag ikke kan slippe arbejdet. Årsagerne kan være mange, men den mest almindelige, er nok dén, at man er nervøs for, at ens arbejdsgiver og kolleger ”nok ikke tror”, at man laver noget, nu det foregår hjemme hos én selv. Som medarbejder føler man sig  forpligtet til at yde en ekstra indsats, lige at gå lidt ekstra til den. Dette kan gribe om sig, og inden man får set sig om, resulterer det i, at man ikke kan finde ud af at stoppe. Resultatet bliver at den tid, der skulle være vundet til hjemmelivet bliver ”indlemmet” i arbejdstiden.

Arbejdstidsplan – skaber fleksibilitet.

Det er nødvendigt at tilrettelægge sin arbejdsdag. Fleksibiliteten gør jo, at man kan bestemme fra dag til dag, hvordan morgendagens arbejdstidsplan skal se ud. Men den skal være der, for at undgå disse fælder. Uanset om man befinder sig på et kontor ude eller hjemme, er det afgørende, at man ved, hvornår man er ”på”, både for ens, men også for omgivelsernes skyld. Såvel arbejdssamarbejdspartnere som familie har krav på at vide, hvornår man står til rådighed for dem, og hvornår man er på arbejde.

Idéen er jo, at man sammen skal finde en rytme, der gør, at hjemmearbejdspladsen så vidt muligt betyder en reel kombination af ”de 2 liv”.

    Skribent/HV.